Prev

Next

Hvilke apps kan rent faktisk hjælpe dig i hverdagen?Hvilke apps kan rent faktisk hjælpe dig i hverdagen? Der findes et utal af smartphone apps eller online services, som kan hjælpe én med alskens ting - derfor kan det hurtigt blive en jungle at finde rundt i. Det er dog lykkedes mig at finde, bruge og få gavn af 4 udvalgte værktøjer, som gør forskellige dele af min dagligdag mere effektiv. Oftest er det dog ikke selve...

Read more

Fra skolebænken til jobmarkedet: Lad din kommende arbejdsgiver finde dit CVFra skolebænken til jobmarkedet: Lad din kommende... Da jeg var færdig med at læse tilbage i juni 2010, var jeg så heldig at stå med to forskellige jobmuligheder, som jeg skulle vælge mellem; det ene job havde jeg selv proaktivt fundet, ansøgt og derefter fået tilbudt, mens det andet (lidt arrogant opstillet) fandt mig. Paradoksalt nok var det sidstnævnte job meget...

Read more

Den første officielle karnevalssang nogensindeDen første officielle karnevalssang nogensinde Foråret er over os. Sidste år på dette tidspunkt sad jeg og svedte, og det var ikke pga. temperaturen, mit speciale eller en underlig fremtidsforestilling på Transformator; derimod var det, fordi jeg var ved at lave den første officielle karnevalssang nogensinde for Karneval i Aalborg. Her er nogle nogle erfaringer....

Read more

twitter

Hvilke apps kan rent faktisk hjælpe dig i hverdagen?

Skrevet: 09-05-2011

Der fin­des et utal af smartp­hone apps eller online ser­vi­ces, som kan hjælpe én med alskens ting — der­for kan det hur­tigt blive en jungle at finde rundt i. Det er dog lyk­ke­des mig at finde, bruge og få gavn af 4 udvalgte værk­tø­jer, som gør for­skel­lige dele af min dag­lig­dag mere effek­tiv. Oftest er det dog ikke selve app’en, der gør det, men metoden/tankegangen, som værk­tø­jet under­støt­ter.

Hvilke værk­tø­jer bru­ger jeg, og til hvad?

  • Per­son­lig bud­get­te­ring: YNAB –> over­hold bud­get­ter og dan over­blik over udgif­ter, samt stop med “at leve fra løn­sed­del til lønseddel”.
  • To-do: Remem­ber the Milk –> husk, pri­o­ri­ter og orga­ni­ser gøre­mål, enten enkelte eller i sam­men­hæng med et større projekt.
  • Noter: Ever­note –> gem noter i form af tekst, bil­le­der, lyd­op­ta­gelse eller video og tilgå dem online på både com­pu­ter og smartphone.
  • Kalen­der: Google Calen­dar –> få adgang til sin kalen­der fra net­tet og mobi­len — som des­u­den kan deles med andre.

Per­son­lig bud­get­te­ring: You Need A Bud­get (YNAB) - få lagt et bud­get og bliv rig


 

 

 

 

 

Tan­ke­gan­gen bag værktøjet

I gamle dage havde man (siges det) kon­vo­lut­ter til for­skel­lige almene udgiftspo­ster som fx mad, tøj, gaver, osv. I hver kon­vo­lut havde man så den sum penge, man havde til rådig­hed den pågæl­dende måned til at dække den spe­ci­fikke udgift. Der­for kunne man fysisk kun bruge de penge, der var i kon­vo­lut­ten — så havde man brug for flere penge til fx mad, end man havde i kon­vo­lut­ten, var man nødsa­geet til at bruge pen­gene fra en anden kon­vo­lut, fx tøjpostens.

Hvor­for er det vigtigt?

Fordi man i disse tider har kre­dit­kort, hvor man så let som ingen­ting kan lave over­træk, og man der­for ikke er begræn­set til at skulle tænke i spe­ci­fikke udgiftspo­ster og “kon­vo­lut­ter”. Dog kan det være sundt at til­egne sig selv denne øko­no­mi­ske disci­plin, da man på denne måde får et for­nuf­ti­gere for­hold til sine penge, som man jo (for­ment­ligt) ikke har uen­de­lige mæng­der af.

Værk­tø­jet

YNAB lig­ner ved 1. øje­kast ethvert andet bud­get­te­rings­værk­tøj. Det er det også, men grun­det en bag­ved­lig­gende metode er app’en mere end blot et bud­get­te­rings­værk­tøj. YNAB har nem­lig en beun­drings­vær­dig mis­sion; man skal som bru­ger i sid­ste ende “stoppe med at leve fra løn­sed­del til løn­sed­del” og i ste­det have opbyg­get en såkaldt “YNAB Buf­fer” på stør­relse med de sam­lede måned­lige udgif­ter — kon­cep­tet er meget kort beskre­vet i videoen herunder:

Idéen er, at man regi­stre­rer i værk­tø­jet, hver gang man bru­ger penge — og så ser man, hvor­dan “kon­vo­lut­ten” bli­ver min­dre og min­dre, jo flere penge man bru­ger. Man har der­for hele tiden et over­blik over, hvor mange penge man har til­bage til hhv. mad, tøj, for­nø­jel­ser, osv.

Jeg bru­ger YNAB på både PC og iPhone, hvor man på mobi­len lige kan skrive et nyt køb ind, når man fx har været i super­mar­ke­det — og så selv­føl­ge­lig syn­kro­ni­sere det med PC-programmet efter­føl­gende. I star­ten var det irri­te­rende at skulle bog­føre hvert ene­ste køb, men det bli­ver hur­tigt en vanesag. Spe­ci­elt når man begyn­der at se, at meto­den vir­ker — og man des­u­den retrospek­tivt kan se, hvor­dan ens for­brug ser ud i fancy gra­fer og dia­gram­mer. Stats ftw.

Mit udbytte

  • De fancy gra­fer giver over­blik over, hvad jeg bru­ger (for mange) penge på.
  • Jeg kan gra­fisk se, at hvis jeg væl­ger at bruge ekstra penge på X, så bli­ver jeg nødt til at flytte dem fra Y.
  • Det er inter­es­sant at se, hvor­dan udvik­lin­gen i udgif­terne er fra måned til måned — det giver større ind­sigt i min dagligdagsøkonomi.
  • Vig­tigst: Jeg har rent fak­tisk flere penge til overs i slut­nin­gen af måne­den, nu hvor jeg “tvin­ger” mig selv til at være bevidst om mit forbrug.

To-do: Remem­ber the Milk (RtM) - få styr på dine gøre­mål og bliv mere effektiv.


 

 

 


Tan­ke­gan­gen bag værktøjet

Når man kom­mer på ting, man skal huske at gøre, er det en god idé at få dem ud af hjer­nen og lag­ret et andet sted. Dette fri­gi­ver res­sour­cer, så man foku­sere 100 % på rent fak­tisk at udføre opga­verne uden sam­ti­digt at skulle huske alle de andre ting, der også skal gøres senere. Oftest hæn­ger de for­skel­lige enkelte opga­ver sam­men i et større gøre­mål eller pro­jekt — og ved at ned­bryde større pro­jek­ter i min­dre to-dos, opnår man større over­sku­e­lig­hed og der­med en mere nem­mere til­gang til at løse dem.

Hvor­for er det vigtigt?

Fordi man kan risi­kere at glemme poten­ti­elt vig­tige ting, hvis man ikke får dem skriblet ned et eller andet sted. Oftest hæn­ger opga­verne sam­men i ét større pro­jekt, og i så fald giver det over­blik at kunne samle dem under dette over­ord­nede pro­jekt. Det er ikke sik­kert, man altid har en notes­blok eller lig­nende på sig, men (smartphone-)mobilen, som RtM selv­føl­ge­lig kører på, har man typisk altid på sig.

Værk­tø­jet

Lige meget, om man bru­ger RtM gen­nem brow­se­ren eller mobi­len, er inter­facet nemt og intu­i­tivt; man skri­ver bare opga­ven ind og tryk­ker “til­føj” — alter­na­tivt kan man lære syn­tak­sen for gen­nem tekst og tegn at til­føje mere infor­ma­tion til opga­ven, såsom pri­o­ri­te­ring, dato, kate­gori, osv. Over­blik­ket over opga­verne præ­sen­te­res ift., hvil­ken dato de skal være fuld­ført til. Når man har løst en opgave, kryd­ser man den blot af. Enkelt og effek­tivt.

Mit udbytte

  • Jeg har fået over­blik over både dato­lagte småop­ga­ver og større frem­ti­dige projekter.
  • Jeg husker at få ord­net flere ting, da jeg hur­ti­gere kan notere gøre­må­lene ned og få dem ord­net, når der er tid.
  • Pro­gram­met tvin­ger én til at tænke over, hvad der skal gøres, for at større (ellers poten­ti­elt uover­sku­e­lige) pro­jek­ter kan over­stås ved at bryde dem ned i enkeltopgaver.
  • Min Google Calen­dar er ikke over­fyldt med småop­ga­ver, men inde­hol­der nu blot reelle begivenheder

Intro­vi­deo (lavet af en lille purk):


 

Noter: Ever­note - tilgå dine noter, lige­me­get hvor du er.



 

 

Tan­ke­gan­gen bag værktøjet

Når idéer eller tan­ker opstår, og man ønsker at bevare dem, skal de skri­ves ned eller lag­res ét eller andet sted, inden de for­svin­der. Men i ste­det for blot at skrive disse ting ned er det nogle gange mere gavn­ligt at tage et bil­lede, ind­spille en lyd­bid eller optage et videoklip. Lige meget hvil­ket medium bud­ska­bet i noten bli­ver udtrykt igen­nen, bør det være muligt at indek­sere og orga­ni­sere noterne et cen­tralt sted, som altid kan tilgås.

Hvor­for er det vigtigt?

Fordi idéer og tan­ker er flyv­ske, så det gæl­der om at fange dem, når de opstår — og fordi noter hur­tigt kan blive uover­sku­e­lige, spe­ci­elt hvis man har mange (typer) af dem. Ever­note hjæl­per som nævnt med at struk­tu­rere alle noter, og for på et senere tids­punkt at få mest muligt ud at noterne er det vig­tigt at kunne bear­bejde dem struk­tu­re­ret. Dette er, hvad Ever­note til­by­der.

Værk­tø­jet

Det smarte er, at man både via Evernote’s hjem­meside og fx iPhone kan tilgå sit lager af noter online. Hvis man eksem­pel­vist vil tage og der­ef­ter gemme et bil­lede af en tavle efter et møde, tager man bil­le­det med sin iPhone, hvor­ef­ter man nemt kan lægge bil­le­det op i den rele­vante pro­jek­t­mappe på Ever­note sam­men med fx en lyd­op­ta­gelse eller tekstnoter.

Mit udbytte

  • Jeg har fået en hur­tig og effek­tiv måde at lagre idéer et cen­tralt sted, inden de forsvinder.
  • Spe­ci­elt i for­bin­delse med rap­pen kan jeg nu hur­tigt notere fx rim, ord­spil eller temaer ned til senere bearbejdning.

Jeg lader føl­gende semi­ir­ri­te­rende kvinde for­klare det med video:

 

Kalen­der: Google Calen­dar - en kalen­der, der er til­gæn­ge­lig overalt.

 
Det kan ikke passe, at jeg behø­ves beskrive Google Calen­dar, kan det? Kom nu bare i gang med at bruge det! :-)

I får dog en intro­vi­deo alligevel:

Oven­stå­ende 4 værk­tø­jer (og Dro­p­box) fun­ge­rer i fint sam­spil for mig, men du må jo vur­dere, om hele pak­ken er rele­vant for dig, eller det blot er et enkelt eller et par af værk­tø­jerne. Det kan godt virke over­væl­dende at skulle i gang med adskil­lige nye værk­tø­jer og nye tan­ke­gange på én gang, så begynd evt. med en enkelt. Jeg kan i dag ikke und­være nogen af dem!

Fra skolebænken til jobmarkedet: Lad din kommende arbejdsgiver finde dit CV

Skrevet: 18-04-2011

Da jeg var fær­dig med at læse til­bage i juni 2010, var jeg så hel­dig at stå med to for­skel­lige job­mu­lig­he­der, som jeg skulle vælge mel­lem; det ene job havde jeg selv pro­ak­tivt fun­det, ansøgt og der­ef­ter fået til­budt, mens det andet (lidt arro­gant opstil­let) fandt mig. Para­doksalt nok var det sidst­nævnte job meget mere inter­es­sant end det før­ste, og den dag i dag et halvt år senere bli­ver job­bet sta­dig mere og mere spæn­dende og udfor­drende for hver dag, jeg kom­mer på arbejde. Jeg vil her prøve at komme med nogle af mine erfa­rin­ger med, hvad jeg tror har fun­ge­ret for mig mht. at øge chan­cen for “at blive fundet”.

Hvad lærte jeg?

  • Hvis en arbejds­gi­ver fin­der dit CVJobin­dex og der­ef­ter ansæt­ter dig, så sen­der Jobin­dex en gave — jeg fik en meget grim skål.
  • Når man først kom­mer i gang med at bygge sit CV, er der fak­tisk mere (rele­vant) kød på det, end man måske lige går og tror.
  • CV’et skal kunne stå for sig selv uden en til­hø­rende ansøg­ning — og der­for ligge så mange ste­der som muligt — så kom i gang med at få opda­te­ret din Lin­ke­dIn–pro­fil.
  • CV’et bør udtrykke, hvor­dan man igen­nem erfa­ring og fær­dig­he­der kan til­føre VÆRDI til en virk­som­hed — det gør det nem­mere at sælge sin arbejds­kraft til dem, da man der­ved dif­fe­ren­ci­e­rer sig. Mere om dette læn­gere nede.
  • Tag imod fx IDA, DJØF eller uni­ver­si­te­tets til­bud om at hjælpe med at komme videre fra stu­die til job ved at udnytte deres semi­na­rer, wor­ks­hops og råd­giv­ning på området.

Jeg til­de­ler mit CV en stor del af (læs: al) æren for, at min arbejds­gi­ver hen­vendte sig til mig. Selvom et CV intet er værd, hvis man intet har lavet og der­med intet har at skrive på det, så har CV’ets til­gæn­ge­lig­hed og ikke mindst opbyg­ning afgø­rende betyd­ning. Her hjalp fx IDA’s dimit­tend­kur­ser og AAU Kar­ri­e­re­cen­trets for­skel­lige job­søg­nings­kur­ser mig geval­digt — fx i for­bin­delse med CV’et. Nor­malt er CV’et jo et sup­ple­ment til joban­søg­nin­gen og fun­ge­rer som doku­men­ta­tion for de nævnte rele­vante erfa­rin­ger, man har fået. Men hvis CV’et skal kunne stå alene, er det vig­tigt, at det ikke bare er en oprem­sende tids­linje, men det skal inde­holde en række punkter.

Efter alt det kede­lige såsom navn, adresse, bil­lede osv. bør man ind­led­nings­vist for­mu­lere en “brød­tekst”, hvor man beskri­ver sig selv — som en slags per­son­lig ele­va­tor­tale. På mit CV bru­ger jeg føl­gende opbyg­ning til denne beskrivelse:

Jeg er en softwa­re­in­ge­niør fra Aal­borg Uni­ver­si­tet, som ikke kun har det fag­lige på plads, men i høj grad også har de soci­ale evner til at arbejde pro­blem­o­ri­en­te­ret i en gruppe med for­skel­lige per­so­ner med vari­e­rende typer kom­pe­ten­cer…
I mit spe­ci­ale udvik­lede jeg… ELLER Jeg arbej­der i dag som …
Igen­nem min erhverv­ser­fa­ring har jeg til­eg­net mig evner inden for…
Mht. fri­vil­ligt arbejde …
I min fritid …

Her­ef­ter føl­ger listen af (studie-)jobs og evt. uddan­nelse — men i ste­det for bare at opremse job­tit­lerne i en tids­linje nedad, er det en god idé at skære ud i pap, hvad man har lavet, og hvad en evt. arbejds­gi­ver får ud af, at man har lavet det. Der­for bør hvert job inde­holde føl­gende dele:

  1. Job­ti­tel og tids­pe­ri­ode: Dette husker de fle­ste, da det er det mest essen­ti­elle — men så slut­ter det også.
  2. Arbejds­op­ga­ver: Hvad lavede man kon­kret på job­bet, og hvilke ansvars­om­rå­der havde man?
  3. Opnå­ede resul­ta­ter: Hvil­ken for­skel gjorde man, og er det evt. mål­bart (fx salg, ind­fø­relse af ny metode, osv.)?
  4. Udbytte: Hvad har man per­son­ligt fået ud af det, og hvor­dan øger det ens kom­pe­ten­cer og der­med markedsværdi?

Et eksem­pel på, hvor­dan jeg i mit CV brugte denne opstil­ling, ses herunder:

2009 — 2010:
IT-studiemedhjælper — Inter­na­tio­nalt Cen­ter for Innova­tion, Aal­borg Universitet

Arbejds­op­ga­ver

  • Iden­ti­fi­ce­ring og under­vis­ning i rele­vante Web 2.0-baserede værk­tø­jer (og tan­ke­gan­gen bag dem) til at effek­ti­vi­sere arbejds­da­gen for med­ar­bej­dere, fir­ma­part­nere og for­skere, der alle arbej­der med innova­tion af forretningsmodeller.
  • Udar­bej­delse af ana­ly­ser af eksi­ste­rende værk­tø­jer med hen­blik på at vælge det mest rele­vante i for­hold til spe­ci­fikke krav.
  • Udrul­ning af værk­tø­jerne til de invol­ve­rede parter.
  • Ydelse af sup­port, både tele­fo­nisk, over net­tet og personligt.

Resul­ta­ter:

  • Jeg fik udrul­let et sæt værk­tø­jer og ikke mindst tan­ke­gan­gen bag bru­gen af Web 2.0 til adskil­lige med­ar­bej­dere, fir­ma­part­nere og for­skere, hvor­ved de bl.a. fik redu­ce­ret bru­gen af mails og ”over­flø­dig” korrespondance.

Udbytte:

  • Erfa­ring med at for­midle og “sælge” for­dele ved bru­gen af nye IT-værktøjer til ”menigmand”
  • Erfa­ring med at fore­tage ana­ly­ser og udvæl­gelse af de mest rele­vante værktøje

Mit fulde CV kan ses her — som er mere eller min­dre opdateret.

Som nævnt var jeg så hel­dig at blive kon­tak­tet af min nuvæ­rende arbejds­gi­ver, som havde fun­det mit CV på Jobin­dex. Måske var det, fordi jeg er den ene­ste civil­in­ge­niør i software, som orker at gå salgs­vejen. Men havde jeg ikke et nogen­lunde til­gæn­ge­ligt CV, havde job­bet ikke fun­det mig. Et vel­struk­tu­re­ret CV, der er til­gæn­ge­lig mange ste­der, er selv­føl­ge­lig ikke nok — for som i de fle­ste andre aspek­ter af livet er ind­hol­det vig­ti­gere end ind­pak­nin­gen. Det gæl­der om at dif­fe­ren­ci­ere sig, for der bli­ver pro­du­ce­ret flere end dig på din uddannelse.

Den første officielle karnevalssang nogensinde

Skrevet: 03-04-2011

For­å­ret er over os. Sid­ste år på dette tids­punkt sad jeg og svedte, og det var ikke pga. tem­pe­ra­tu­ren, mit spe­ci­ale eller en under­lig frem­tids­fo­re­stil­ling på Trans­for­ma­tor; der­i­mod var det, fordi jeg var ved at lave den før­ste offi­ci­elle kar­ne­vals­sang nogen­sinde for Kar­ne­val i Aal­borg. Her er nogle nogle erfa­rin­ger.

Hvad lærte jeg?

  • Det kan være meget svært at lave et cat­chy omkvæd, der rent fak­tisk også er godt — og åben­bart syn­ger beru­sede men­ne­sker ikke altid med på det, lige meget hvor uin­tel­li­gent det er.
  • Budolfi Kirke vel­sig­ner ikke Carl-Mar Møl­ler; vi var umå­de­ligt tæt på at få spil­let kar­ne­vals­san­gens tema på kir­kes klok­ke­spil på kar­ne­vals­da­gen, men kar­ne­val­lets affi­li­e­ring med Møl­ler (læs: han var kar­ne­vals­kon­gen i 2010) gjorde, at kir­ken afvi­ste for­sla­get - læs Nord­jy­skes artikel.
  • At man skal gribe chan­cen og prøve at sælge ud og gå lidt pop, spe­ci­elt hvis en stor mulig­hed byder sig — det er sjovt og lære­rigt og giver for­nyet energi til at gå til­bage og blive “real” igen.

Kar­ne­val i Aal­borg, som har eksi­ste­ret siden 1983, beteg­nes som “Nor­d­eu­ro­pas stør­ste fol­ke­lige kar­ne­val med op mod 25.000 aktive del­ta­gere og 100.000 til­sku­ere” — og hvis man bor i Nord­jyl­land, ved man, at man skal holde wee­ken­den i den sid­ste uge af maj fri for arbejds­vag­ter, lek­tier eller andre for­styr­rende og irre­le­vante akti­vi­te­ter. Der­for var det også på sin plads, at kar­ne­val­let sid­ste år omsi­der fik sin før­ste offi­ci­elle sang nogen­sinde — endda leve­ret af under­teg­nede sam­men med bl.a. pro­du­cer Poul Søren­sen og san­ge­r­inde Gitte Rønde.

Til­bud­det om at lave san­gen pas­sede som fod i hose, hånd i hand­ske, “din mor”-punchline i freestyle-rap og C# i Visual Stu­dio. Jeg var nem­lig lige netop begyndt at skrive spe­ci­ale med Poul på 9. seme­ster af softwa­re­in­ge­ni­ør­ud­dan­nel­sen til­bage i sep­te­mer 2009. Jo flere kar­ri­e­re­stier man har foran sig, desto større chance er der for, at én af dem vil føre til noget — eller også bli­ver de alle­sam­men elen­dige. Men nu skulle vi være pop­stjer­ner og softwa­re­in­ge­ni­ø­rer på én gang!

Det lig­ger jo lidt i det, at man så nød­ven­dig­vis må gå pop, hvil­ket vi havde over­ra­skende få betæn­ke­lig­he­der ved at gøre; poten­ti­a­let med denne mulig­hed var vist større end vores per­son­lige inte­gri­tet. San­gen skulle fænge mas­serne og der­for være cat­chy, moderne, ind­kapsle og udtrykke stem­nin­gen til Kar­ne­val i Aal­borg, sætte gang i folk og mere i denne dur — altså ind­be­fat­tet af alt det, som jeg per­son­ligt hader. Så det var en udfor­dring — men dem kan vi jo godt lide.

Det var dog ikke svært at skrive ver­sene på trods af, at jeg fak­tisk aldrig havde været til kar­ne­val før på davæ­rende tids­punkt. For er der noget, som rap kan, er det at for­tælle løg­ne­hi­sto­rier — så det gjorde jeg, base­ret på ven­ners erfa­rin­ger. Bea­tet blev der også arbej­det ligeså stille på. Begge dele skulle løbende “god­ken­des” af Kar­ne­vals­kon­to­ret, da de som arran­gø­rer af Kar­ne­val i Aal­borg jo skulle blåstemple san­gen, før vi måtte mar­keds­føre den som den officielle.

Det svæ­re­ste var det for­ban­dede omkvæd, som Gitte Rønde fik den store ære af at skulle synge; både det at skrive melo­dien og tek­sten og ikke mindst at få skid­tet til at lyde godt. Så det kæm­pede vi meget med — og det lyk­ke­des. Næsten. Det var i hvert fald godt nok til, at kar­ne­vals­ar­ran­gø­rerne blev begej­strede (nok), og vi fik san­gen ud på bl.a. iTu­nes, TDC Play, osv., uden at den blev cen­su­re­ret væk fra butik­kerne for at være for elen­dig. Hvis du endnu ikke har hørt monster­hit­tet, som sta­dig kan købes her, så tjek det herunder:

Vi fik lov at hype san­gen rig­tig meget, både med live per­for­man­ces på bl.a. Trans­for­ma­tor, Friis, Viva og Kar­ne­valsshop­pen, men også med avis­ar­tik­ler, en P3-afspilning og et lille tv-indslag, som I kan se her.

Det hele kul­mi­ne­rede med en optræ­den i Kil­de­par­ken foran de mange tusin­der til­sku­ere fea­turing sam­ba­trup­pen Poco Loco:

Det var stort! Og hvor mange sange fik vi så solgt, spør­ger I nok jer selv? Svim­lende 33 down­lo­ads. Treog­tre­dive. Tak!